Parcelhusmor
  • Forside
  • Bloggen
    • Alle

      Bananpandekager

      maj 26, 2021

      Alle

      Når mødrene holder fri

      maj 4, 2021

      Alle

      ”Less is more”

      marts 19, 2021

      Alle

      Frygten for tilbagefald

      marts 12, 2021

      Alle

      Tilbage til det gamle normale

      januar 5, 2021

  • Kontakt
Forfatter

Parcelhusmor

Parcelhusmor

Livet

Lykken brast

af Parcelhusmor april 10, 2022

Det lykkedes desværre ikke for os, det med at holde fast i vores lille familie på godt og på ondt.

At komme dertil, hvor man tænker: ”det her forhold går ikke” og så tage den endelig beslutning om et ”ophør” af ens familie og forhold, det er svært, og det er ikke beslutning, der bliver taget ”overnight”.
Personligt ville jeg gerne have haft samme slags kernefamilie, som jeg selv er opvokset i.
Så hvilket signal er det, man sender til ens børn med skænderier og manglende kærlige berøringer? De skal ikke tro, at det er sådan, at et forhold skal være. De skal vide, at de skal tales til på en ordentlig måde, også af deres kommende kæreste.
Så Parcelhusfar og jeg tog beslutningen om at gå fra hinanden som venner. Efter, den beslutning blev taget, er det ligesom, der er en sky, der er lettet. To gange har store E kommenteret: ”mor og far skændes ikke mere”, og det er da bemærkelsesværdigt. Så lige der må man sige, at vi er på rette vej.

Men en ulykke kommer sjældent alene, og hvorfor er det lige, at det er sådan?
Huset blev hurtigt solgt, eller det troede vi, men køber sprang fra. Jeg må indrømme, at det ikke gjorde mig det helt store, det var nærmest bare en lille irritation.

Det, der rev alle vore hjerter ud, var, at vi blev nødt til at tage beslutningen om, at vores hund Pelé skulle aflives. Det var ellers ham, som skulle have været med på nye eventyr, for han har altid fulgt mig.
Men når man er en hund på fine 15 år og ens smertestillende medicin ikke hjælper på ens smerter mere pga. slidgigt, bliver det hurtigt et hundeliv, der ikke mere er værdigt.
Pelé har hele sit liv løbet, hoppet og sprunget rundt, og pludseligt fra den ene dag til den anden gik det hurtigt ned ad bakke.
Så fredag den 4. februar sad jeg med tungt hjerte og med ham på skødet i bil på vej til dyrlægen – hans sidste tur. Vores lille familie, hans lille flok, var med på hans sidste rejse.
Min mor var kommet fra Odense og mødtes med os ved dyrlægen.
Vi fik taget kærligt afsked, Pelé gik logrende rundt iblandt sine mennesker. Han sov ind hos mig, og vi græd alle sammen meget.

Parcelhusfar og jeg så på hinanden, sorgen skyllede som en voldsom bølge ind over os begge, og vi vidste, hvordan vi hver især havde det. Det var en sidste begivenhed på hans og min rejse, vi også lige skulle nå at dele. Vi ville ikke have delt den med nogen andre.
Bagefter inviterede min mor på gravøl, det var rart, så kunne vi afslutte dagen på en ordentlig måde.

14 dage efter aflivningen kom Pelé hjem i sin fine urne. Hjem til et hus, som skal sælges og snart ikke mere er vort fælles hjem. Nogle gange tænker jeg på, om han vidste, hvad der var ved at ske i vores familie, og at han derfor sagde stop. For hans rejse skulle ende hos os, imens vi stadig var en samlet flok.
Ja, hvem ved …

 

Det hele bliver afsluttet nu på en pæn måde. Så må vi se, hvad fremtiden bringer af nye muligheder for os begge.

april 10, 2022 0 Kommentar
3 FacebookTwitterPinterestEmail
AlleMadunivers

Bananpandekager

af Parcelhusmor maj 26, 2021

Bananpandekager
Ca. 18 stk.

2 bananer (gerne godt modne)
2 æg
5 spsk. havregryn med top
2 spsk. mel med top
Jeg benytter mig af økologiske råvarer.

-Varm en pande ved ikke for høj varme, pandekagerne kan nemt brænde på. -Bananerne moses med en gaffel.
-Æggene knækkes i og røres rundt med evt. gaflen.
-Havregrynene kommes i, og massen røres rundt.
-Mel kommes i.
-Massen skal ikke være for flydende, men så fast at den kan samle sig lidt på panden.
-Smelt noget rigtig smør på panden, tag en spiseske og placer en skefuld pandekagedej med lidt top på panden.
-Steg begge sider til de er gyldenbrune.

Ovenstående er en slags basisopskrift. Der kan evt. tilføjes hampefrø og/eller tørrede brændenælder – som kan laves selv.

I stedet for mel kan man bruge mandel-, kokos- eller proteinmel. Men så skal blandingsforholdende være lidt anderledes. I stedet for smør kan man stege i kokosolie.

Der er så mange muligheder med denne basisopskrift, og kun fantasien sætter grænser.
Pandekagerne kan spises som snacks eller til morgenmad.

Tilføj en klat (hjemmelavet) marmelade på toppen. Det kan anbefales.

Velbekomme.

maj 26, 2021 0 Kommentar
0 FacebookTwitterPinterestEmail
AlleLivet

Når mødrene holder fri

af Parcelhusmor maj 4, 2021
Fortsæt med at læse
maj 4, 2021 0 Kommentar
2 FacebookTwitterPinterestEmail
AlleHaven

”Less is more”

af Parcelhusmor marts 19, 2021

Det er ikke et ordsprog, jeg normalt er enig i, men lige når det gælder mit drivhus, er det sådan, det skal være i år.
Siden den første sommer med drivhuset i 2019, har det bugnet med tomat-, agurke-, aubergine- og chiliplanter. Der har simpelthen være for meget, og jeg har lidt af ”mer’ vil have mer’ syndrom”.

I år er det ”less is more”, og jeg skal droppe mine spontane indkøb, når jeg ser diverse planter i plante- eller supermarkederne, og tænker de liiiiiige kunne passe ind i drivhuset.

Når vejret bliver bare lidt varmere, skal alt ud af drivhuset. Der skal gøres forårsrent, og kapillærkasserne skal have nye pladser.
I år skal jeg have agurke- og tomatplanter, det er det, der hitter allermest. Jeg er allerede ved at forspire tomatplanter og kan ikke vente med at skulle plante dem ud i drivhuset – selv om der er et godt stykke tid til.
Jeg vil ikke snyde mig selv eller drivhuset for chiliplanter og prøver at begrænse mig til fire planter. I 2019 havde jeg 14 …
Jeg skal nå at kunne give alle mine planter opmærksomhed, ellers giver de ikke et ordentligt afkast.

Så i år er det mission drivhus, struktur og ”less is more”.
Om det kommer til at ske? Vi får at se, for jeg elsker spontane indkøb af planter, der kan opfylde min havedrøm.

marts 19, 2021 0 Kommentar
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Elena og jeg
AlleLivet

Frygten for tilbagefald

af Parcelhusmor marts 12, 2021
Elena og jeg

Frygten stikker nogle gange sit grimme fjæs frem.

Frygten for at min 5-årige datter, som er færdigbehandlet for leukæmi i januar 2020, skal få et tilbagefald. 
Frygten for at hun skal igennem endnu en behandling.
Frygten for at hun ikke kan starte i skole sammen med sine kammerater.
Frygten for at hun skulle gå glip af en masse ting i livet.
Frygten for at skulle miste hende …

Hvordan kan man nogensinde klare sådan et tab? Jeg ved det ikke, men det er der desværre mange andre, der gør, og i mit hjerte græder jeg så inderligt for de forældre.

Vi er altid i højeste beredskab, når det gælder Store E, det ligger sådan latent på rygraden … man mærker ikke så meget til det i det daglige, men nogle hændelser kan gøre, at beredskabet bliver udløst.
Så hamrer ens hjerte af sted, hele ens krop trækker sig sammen, og ens tanker løber fuldkommen løbsk. Lige pludselig fyldes man med tvangstanker og frygt. 

Heldigvis sker det ikke så ofte, for beredskabet er for det meste på standby. 
De gode minder har nemlig checket ind i vore sind sammen med alle de sunde tanker om det dejlige liv, vi trods alt lever og ikke mindst forventningerne om alle de gode oplevelser, der venter. 

marts 12, 2021 2 Kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestEmail
AlleLivet

Tilbage til det gamle normale

af Parcelhusmor januar 5, 2021

Det gamle normale er 8 til 16 jobbet, børn i instutition, børn man desværre ikke ser så meget i hverdagene … Thats life.

2 ½ år på orlov fra jobbet er slut, og jeg er tilbage på mit arbejde. Store E er færdig med sin behandling, og fra den ene dag til den anden har alt ændret sig igen – tilbage er den gamle og normale hverdag.

Tænk, den anden hverdag med hospitalsbesøg og behandlinger var blevet den normale hverdag for os …

Men heldigvis kom den gamle hverdag tilbage, jeg savner dog al den ekstra tid sammen med mine børn. For den ekstra tid jeg fik, var og er guld værd. Man skal jo se på det positive i livet, selvom det kan være svært.

Så da coronaen kom snigende fra Kina, var det at arbejde hjemmefra og have sine børn omkring sig ikke det værste, der kunne ske. Selvom det kunne give lidt sved på panden, når man sad i et telefonopkald, og den mindste stod ved ens dør og bankede på og råbte ”mooaarrrr”.
Frk. Omstillingsvenlig det er mig, tilbage til det gamle normale. Hurra for det.

januar 5, 2021 0 Kommentar
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Livet

Ved vejens ende …

af Parcelhusmor december 3, 2019

… altså min store datters ”leukæmi-vej”.
Den 17. januar 2020 er 2 ½ års behandling slut, tiden er fløjet af sted og sikke en rejse, det har været – på godt og ondt.

Det gode har været, at jeg har været så meget sammen med min datter og har kunnet være med til at skabe gode minder fra Rigshospitalet for hende. Hun frygter ikke narkose, at blive stukket, hun har fået sandheden at vide om, hvad der skulle ske med hende. Så hun holder af at være på Riget og savner at være derinde, ligesom mig. Er så stolt af hende og elsker al den alenetid, jeg har haft med hende.
Det onde er så de børn, som ikke har klaret det eller har haft et hårdt forløb. Man har fældet en tåre for dem, og ens hjerte bliver til en knude, samtidig med at man har kraftigt hjertebanken.

For ligeså positiv man er, ligeså godt ved man, hvad der kan ske – for intet er sikkert.
Men som sagt, så skal hun snart indtage den sidste kemo.

Et nyt kapitel begynder i vort liv, især i mit.
Jeg skal tilbage på arbejdet, og imens jeg gik hjemme med min store datter, fik jeg en datter til. Har der været nok at se til? Ja, mine dage har langt fra været kedelige.
Men igennem denne process har jeg lært mig selv endnu bedre at kende. Jeg er nok blevet endnu mere hård … hård på den måde, at min stress-tærskel har rykket sig markant. Så når nogen mener, det er hårdt, synes jeg bare, de pylrer eller skal tage sig sammen.
Jeg har også fået en ny familie, men ser dem ikke så ofte, det er Riget-familien – vi der har været på en rejse, som vi ikke troede, vi skulle på. Dem med syge børn, som kunne komme til at dø, ens mareridt. Vi har grædt, grint og boet sammen på ”kollektiv Riget 5054”.
Nu står vi ved begyndelsen til en ny vej, det bliver spændende, hvor den fører hen, men jeg er sikker på, at den er brolagt med glæde.

december 3, 2019 2 Kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Ræv på udkig efter mad
AlleHaven

Da ræven kom forbi

af Parcelhusmor juni 16, 2019

Ja, så skete det desværre: Ræven kom forbi vores have og snuppede vores fire høns og fire kyllinger fra hønsehuset. Det skete på min datters fødselsdag. Hård måde at starte dagen på? Jeps.
Vi skjulte det for hende, så hun ikke skulle stå og græde på sin fødselsdag.
Samme dag, som det skete, så jeg en ny side af Parcelhusfar, han er klar til Robison-ekspeditionen! Vores venners hane var nemlig blevet skambidt så kraftigt af en hund, at den skulle aflives. Det stod Parcelhusfar for. Jeg sagde, at jeg nok skulle hjælpe, det fortrød jeg siden – sådan noget skal jeg ALDRIG være med til igen.
Den korte historie er: Parcelhusfar slog hanen bevidstløs og huggede hovedet af den. Jeg troede, jeg skulle hjælpe med at holde den, men HELL NO jeg stod i stedet med ryggen til og med hænderne for ørene. Vil ikke komme med detaljer … jeg duer ikke til aflivning af dyr.
Men det gør Parcelhusfar tværtimod, og det så jeg ikke komme.
Dagen efter min datters fødselsdag, fik hun at vide, hvad der var sket med vores høns, og hun græd og græd.

Hvad jeg har lært af ”da ræven kom forbi”:
Parcelhusfar er ”survival of the fittest”-agtig
Jeg er gået ”all in” på vild rævesikring af de næste høns’ hus og gård
Mit vildtkamera kommer til at være oppe om natten fremover, og jeg skal finde ud af, hvorhenne ræven kom ind i vores have
Hønsene betød meget mere for mig, end jeg troede

Så efter vores sommerferie skal vi ud og købe fire nye høns. Jeg glæder mig meget til det ekstra liv, det giver i haven. At se store E være så stolt, når hun viser dem frem ,og hvor god hun er imod dem

juni 16, 2019 0 Kommentar
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Livet

Picture perfect eller ikke…

af Parcelhusmor maj 14, 2019

Perfekt er det desværre ikke her på matriklen, og jeg tænker alle tumler med deres problemer, her taler jeg om parforhold. Jeg ville da ønske, at der i Parcelhusfars og mit forhold var færre skænderier og diskussioner. Men sådan er det bare ikke lige pt.

Det, der kan få ”båden til at vippe” lige nu, er vores datter Elena, som har leukæmi, og hvordan vi har forskellige meninger om, hvordan vi bedst skærmer/ikke skærmer hende, når hun nu har nedsat immunforsvar. Men det er jo ikke det eneste, der får det hele til at blusse. Derudover er der ”skønne” emner som:

Vi misforstår hinanden – taler forbi hinanden.
Måden tingene bliver sagt på.
Sexlivet… (jaaa den skulle jo komme).
Ønsker for vores bolig.
Ønske om mere affektion.

Det var vist det, dette er vore skeletter i skabet, noget vi ikke kan løbe fra.

Det kan være, du kan nikke genkendende til noget af det ovenstående eller har nogle helt andre ”issues”. Det kan være, at du og din partner vitterligt har et ”picture perfect” forhold. Tillykke med det. Det under jeg alle. For nøjjj det giver grå hår og hængepatter at bruge så meget energi på dårligdom.

Parcelhusfar og jeg elsker hinanden, vi vil hinanden og derfor kæmper vi også for vores forhold. Det gør vi virkelig med næb og klør. Vi har skabt en fantastisk lille familie, denne vil vi gerne bibeholde og gøre den så stærk som muligt.

Vi er også enige om, hvis det i værste tilfælde ikke skulle lykkedes, så er det bedst, at vi skilles som venner og sørge for, at vi er lykkelige hver for sig.
Er du en af dem, der tænker, ”ej rart at høre, andre har det som mig/os”.  Ja det er jo de færreste, der deler de negative ting i deres liv. Men her er der ikke noget at skjule, livet er hårdt, og det kan man ikke løbe fra.
Men her er der gode og dårlige tider, og ved du hvad, det er rart at kunne fortælle om det og på den måde være perfekt på den uperfekte måde.

Jeg tror på, at vi kommer ud på den anden side sammen, stærkere. Tror helt sikkert, vi altid vil krydse klinger, for vi er så forskellige. Men det er bare den gode kommunikation, man skal huske og ikke hænge fast i fortiden.

maj 14, 2019 2 Kommentarer
1 FacebookTwitterPinterestEmail
Livet

Døden

af Parcelhusmor januar 9, 2019

Døden er en mærkelig størrelse. Vi ved alle, vi skal den vej, men det gør det ikke nemmere, når døden kommer. Døden er lettere at håndtere, når den afdøde har levet et langt og godt liv. Her i familien blev det at skulle tage stilling til døden “slynget” lige i ansigtet på mig og Parcelhusfar, da E fik konstateret leukæmi i juli 2017. Da vi fik det at vide, var det min første tanke, at “min pige skal dø”. Der var noget, der pludseligt knækkede indeni, noget der blev knust. Jeg tænkte således, fordi jeg kun havde hørt om dårlige helbredelsesresultater for leukæmi. Men heldigvis var virkeligheden ikke sådan. Der er flest gode historier om helbredte børn, og hvor ville jeg bare have ønsket, at jeg havde hørt nogle flere af dem. Misforstå mig ikke, denne sygdom er ondskabsfuld, og behandlingen er hård som bare fanden. Men medier og mennesker: Kom nu også med de gode beretninger i stedet for de fatale. Bare så man ved, at der findes helbredelse. E klarer sin behandling godt, hun hygger sig på Rigshospitalet, og vi har fået nye, gode venner og lært en masse mennesker at kende. Når vi er på Riget, holder vi nogle gange ”Riget-dage”. Så er vi der en halv dag, hvor E er til blodprøver, og hvor vi bare tager vores tid. Så får vi kaffe, mælk med noget lækkert til og så har hun tid til at lege. Vi har jo ikke noget, vi skal nå. Derved er Riget ikke noget, man skal frygte, men også et sjovt sted at være. Men børn dør også… og vi har prøvet at miste en ven på Riget. Det rammer en som en mavepuster, for man er en stor familie derinde. Da husker man på, at døden spadserer rundt på gangene… ”Han” har været der et par gange, imens vi har været indlagt (på vores afdeling er der alle slags kræftformer). Man ved, når det er ved at være tid, man kan se det på de mange pårørende, der kommer for at tage afsked, de har et helt særligt blik i deres øjne. Mit hjerte strammer som en knude, når man ved, det er ved at ske. Og når jeg er alene på E’s stue, og hun sover (græder ikke foran hende), så fælder jeg en tåre. Det er hårdt at bære, for det er ens værste frygt at miste sit barn, og man ønsker det heller for andre.Jeg er blevet mere afklaret med døden, men vi er ikke venner. For ”han” må gerne holde sig væk, indtil man er gammel og har oplevet et helt liv.

Development

90%
Design

80%
Marketing

70%
januar 9, 2019 2 Kommentarer
0 FacebookTwitterPinterestEmail
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4

Om mig

Om mig

Forfatter

Jeg er en løvemor og viser gerne tænder, men kun hvis det bliver en nødvendighed. Jeg er den evige optimist og prøver at leve livet, på den bedst mulige måde.

Hold kontakten

Facebook Instagram Pinterest Email

Nyhedsbreve

Husk at tilmeld dig mit nyhedsbrev.
Hold dig opdateret.

Instagram

Følg med på Instagram

Indlæg

  • Da min datter blev syg…

    oktober 23, 2017
  • Frygten for tilbagefald

    marts 12, 2021
  • Døden

    januar 9, 2019
  • Farvel og tusind tak

    december 9, 2015
  • Picture perfect eller ikke…

    maj 14, 2019

Kategorier

  • Alle (12)
  • Boligen (5)
  • Haven (9)
  • Livet (17)
  • Madunivers (1)

Om mig

banner
Soledad is the best selling Blog & Magazine WordPress Theme of this year on Themeforest.
  • Lykken brast
  • Bananpandekager
  • Når mødrene holder fri
  • ”Less is more”

Populær Indlæg

  • 1

    Høste, ideer og inspiration

    juli 8, 2016
  • 2

    Frygten for tilbagefald

    marts 12, 2021
  • 3

    Tilbage til det gamle normale

    januar 5, 2021

Nyhedsbrev

Husk at tilmeld dig mit nyhedsbrev.
Hold dig opdateret.

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • Pinterest
  • Tumblr
  • Youtube
  • Bloglovin
  • Snapchat

@2021 - All Right Reserved. Designed and Developed by VIERKBH


Tilbage til toppen
Parcelhusmor
  • Forside
  • Bloggen
    • Alle

      Bananpandekager

      maj 26, 2021

      Alle

      Når mødrene holder fri

      maj 4, 2021

      Alle

      ”Less is more”

      marts 19, 2021

      Alle

      Frygten for tilbagefald

      marts 12, 2021

      Alle

      Tilbage til det gamle normale

      januar 5, 2021

  • Kontakt