Kære Sydhavns-lejlighed,
Du har været den bedste ven i 14 år, og hvor er tiden fløjet af sted. Jeg er vokset op hos dig.
Du har lagt øre til meget, og hvis du kunne tale, sikke nogle historier du ville kunne fortælle.
Du kender mig bedst af alle og har oplevet mine glæder og sorger.
Du har været med til de bedste for-fester, håber du har nydt dem, for det har jeg. Udover mine mange for-fester, så ville du også kunne ”skrive hjem” om nogle af mine fødselsdagsfester. Stripper, uartig pakkeleg og servicering af en mandlig godte i bar overkrop.
Du har været der, når jeg har grædt.
Du har været der, da Pelé kom til som hvalp.
Du har været der, da jeg for første gang flyttede sammen med en af hankøn (og som stadig er der WAUW). Du har været der, da BabyE kom hjem fra hospitalet.
Hvis man kan sige det til sin lejlighed, og det bestemmer jeg, at man kan, så elsker jeg dig.
Nu skal jeg desværre videre, og du skal videre med en ny beboer, hvem det bliver, ved jeg ikke. Håber de nye vil behandle dig godt og nyde dig, som jeg har gjort. Du vil altid være nummer et, sammen med Kastanievej.
2 Kommentarer
Dejlig afskedsbrev til din lejlighed. Sydhavnen er et dejligt sted.
Den hund hører altså bare til i den dør. Fint fanget sc fotografen.