Livet begynder
Vi har været så heldige at have haft solsortefugleunger i vores garage hele to gange i år.
Hvor er det fantastisk at følge med i, hvordan forældrene bygger reden, hunnen ruger, og de små unger udklækkes.
Forældrene opvarter og sørger for deres unger på 1. klasse, jeg var så imponeret.
De mader, varmer dem og rydder op i reden. Det var lige før, at man ikke kunne se, at de reder havde været beboet.
Vores hjerter har ligget i de reder, og da ungerne fra det første kuld var blevet spist af skader (de er ikke på min hitliste lige nu), så gjorde det dæleme ondt. Tænk, de solsorteforældre havde kæmpet denne her kamp med at gøre deres unger klar til livet for så for at mistet dem. De blev taget en efter en, og hver gang vi hørte solsortene pippe ”fare på færde”, løb vi ud i haven for at jage de sort/hvide banditter væk. Men da vi ikke kunne være der hele tiden, fandt vi resterne af de små unger.
Vi var så heldige, at et nyt solsortepar valgte vores garage til husning af deres rede. Denne gang lå den, så jeg var så heldig, at kunne tage billeder af hele forløbet. Bare rolig, jeg rørte ikke ungerne, det er jo logik for burhøns:-)
Da de forlod reden, var vi så heldige at få et glimt af et par stykker af dem. Fine og parate til verden.Denne gang var skaderne smuttet videre, og vi har ikke set nogen solsortelig.
Da jeg er for evigt optimist, tror jeg på, at de har klaret det op i træerne. Hvor de også er kommet væk fra den store grå tiger og dens røde makker, der lusker rundt i kvarteret.
1 Kommentar
Hvor er det nogle fine billeder af nogle smukke fugle.