Perfekt er det desværre ikke her på matriklen, og jeg tænker alle tumler med deres problemer, her taler jeg om parforhold. Jeg ville da ønske, at der i Parcelhusfars og mit forhold var færre skænderier og diskussioner. Men sådan er det bare ikke lige pt.
Det, der kan få ”båden til at vippe” lige nu, er vores datter Elena, som har leukæmi, og hvordan vi har forskellige meninger om, hvordan vi bedst skærmer/ikke skærmer hende, når hun nu har nedsat immunforsvar. Men det er jo ikke det eneste, der får det hele til at blusse. Derudover er der ”skønne” emner som:
Vi misforstår hinanden – taler forbi hinanden.
Måden tingene bliver sagt på.
Sexlivet… (jaaa den skulle jo komme).
Ønsker for vores bolig.
Ønske om mere affektion.
Det var vist det, dette er vore skeletter i skabet, noget vi ikke kan løbe fra.
Det kan være, du kan nikke genkendende til noget af det ovenstående eller har nogle helt andre ”issues”. Det kan være, at du og din partner vitterligt har et ”picture perfect” forhold. Tillykke med det. Det under jeg alle. For nøjjj det giver grå hår og hængepatter at bruge så meget energi på dårligdom.
Parcelhusfar og jeg elsker hinanden, vi vil hinanden og derfor kæmper vi også for vores forhold. Det gør vi virkelig med næb og klør. Vi har skabt en fantastisk lille familie, denne vil vi gerne bibeholde og gøre den så stærk som muligt.
Vi er også enige om, hvis det i værste tilfælde ikke skulle lykkedes, så er det bedst, at vi skilles som venner og sørge for, at vi er lykkelige hver for sig.
Er du en af dem, der tænker, ”ej rart at høre, andre har det som mig/os”. Ja det er jo de færreste, der deler de negative ting i deres liv. Men her er der ikke noget at skjule, livet er hårdt, og det kan man ikke løbe fra.
Men her er der gode og dårlige tider, og ved du hvad, det er rart at kunne fortælle om det og på den måde være perfekt på den uperfekte måde.
Jeg tror på, at vi kommer ud på den anden side sammen, stærkere. Tror helt sikkert, vi altid vil krydse klinger, for vi er så forskellige. Men det er bare den gode kommunikation, man skal huske og ikke hænge fast i fortiden.
2 Kommentarer
Søde dig – jeg har lige læst dine mange indslag – og damn ved du hvad os parcelhusmødre trænger til? En godt glas rødvin og total sladder 😀
Vi skal ikke glemme os som kvinder – og tit kan man godt låse sig fast i at være mor – noget du helt hundred har været. Men tror os snart vi to skal sætte os sammen og få lidt vådt at drikke – du kender vej herhen; ud af din indkørsel og følg vej ligeud/mod højre også finder du huset lige inden du kører ud på vores mellem hovedvej 😀
Det har du så meget ret i, og det vil jeg MEGET gerne. Glæder mig allerede. Så må der købes en flaske lækkert til “daten” 🙂