Damp, tapet, maling, øl og drømme
Parcelhusbabyens værelse var det, der skulle gøres mest ved og var også det, der blev først færdigt. Hun er jo den vigtigste, så rummet skulle ”spille” hurtigst muligt.
Værelset i starten af renovationen.
Kan da også prale med, at hun også allerede har haft en play-date med til at indvie sit værelse. Dette var imens mødrene fik en lille slurk øl, det skulle jo også indvies på den voksne måde.
På hendes værelse var der noget gammelt tapet, faktisk fint og blomstret. Men da vi havde hevet nogle indbyggede skabe ud, hvor der så manglede tapet bag, og det nogen steder var gået i stykker, valgte vi at tapetsere med noget nyt simpelt hvidt tapet oven på. Ja det var så den dovne måde, da vi ikke gad dampe det andet af. Men vi fik at vide, at når der var sådan en fin glat overflade, var det ikke nødvendigt at dampe af.
Så efter tapetet kom på, blev der malet. Det gjorde så meget!
Nu er det eneste, der mangler, maling af hendes vindue og dør (det er ikke livsnødvendigt).
Lille frk supervisor.
Tænker at de ting bliver gjort til sommer – med en genstand i hånden. Alt imens Parcelhusbabyen sidder i skyggen i haven og leger. Pelé the dog løber efter mus og Parcelhusfar står og maler stakittet.
Parcelhuskvarter og forstad, think I’m falling in love with you.