Når mødrene holder fri

af Parcelhusmor

Im the shit

‘Jeg står altid til rådighed, jeg er aldrig alene, jeg laver mad, jeg rydder op og rydder mere op, jeg vasker tøj, jeg trøster, jeg læser højt, jeg underholder, jeg holder legeaftaler, jeg kører til sport, jeg leger, jeg elsker – jeg er mor.

MEN jeg er også Martine, hende der var der, inden hun fik børn.
Hun rejste, lavede en masse ting for sig selv, dyrkede al den sport, hun ville, festede (indimellem lidt meget, men nydt i fulde drag). Det var hende, der næsten altid var sammen med veninderne. Jeg var første prioriteret i mit eget liv.
Det kan jeg så ikke helt være mere, men en ting kan jeg, jeg kan planlægge min næste rejse uden børn. Sådan en god gammeldags ”jeg rejser med min veninde-ferie”, hvor jeg sætter mig selv først i en helt uge.

Jeg skal kun være til rådighed for mig selv og min veninde, jeg får tiltrængt alenetid uden at skulle lave mad og vaske tøj. Jeg skal kun holde styr på et hotelværelse, belønne mig selv med gaver, sove længe og “you name it”. Jeg vil lade mig underholde, ligge i en solseng og læse. Andre daglige og dovne højdepunkter vil være at smøre mig selv ind i solcreme, ud at spise hver aften, drikke cocktails, fulde mig ”nur ein bisschen”, savne mine børn – nyde min egotid.

Der er så lige et problem, det er Covid… men det skal ikke ødelægge ”slip mødrene fri”-missionen. Vi ser på det med positive og glade øjne og tager af sted næste år. Så det gør vi.
Jeg glæder mig, det gør min veninde også. Jeg glæder mig til at kunne gøre noget stort for mig selv og blive ladet op, sådan helt rigtigt. Noget jeg ikke har været vant til i seks år.
Min veninde, som også er mor, og jeg har talt om den seneste gang, vi var på badeferie sammen, altså inden vi fik børn.
Vi sad på stranden, til solen gik ned. Vi jagtede solen med vores strandstole og bøgerne i vores hænder.
Ingen bekymringer, bare os og en masse grin.

♥ Jeg glæder mig allerede til 2022, og for engangs skyld må tiden godt gå hurtigt ♥

You may also like

Skriv en kommentar